Radonsikring

En effektiv smørbar radonsikring, bestående af LIP 1-K VS30 System - LIP 2-K Vådrumssystem eller LIP Foliesystem.

Nu er det muligt at radonsikre vægge og gulve med en flydende membran, inden opsætning/lægning af fliser, gulvspartel, puds mm.

Radon forefindes naturligt i undergrunden. Det anbefales at der i eksisterende bygninger foretages enkelte og billige forbedringer, når radonindholdet er mellem 100-200Bq/m², og mere effiktive forbedringer, når radonindholdet overstiger 200Bq/m².

I nybyggeri anbefales det at radonindholdet ikke overstiger 100Bq/m².

Der henvises til SBI anvisning 232 og 233 samt BR15.

LIP Bygningsartikler har i samarbejde med Statens Byggeforskningsinstitut netop afprøvet en række forskellige radonsikringsløsninger til tætning af terrændæk/vægge mod radon.

Med udgangspunkt i det maksimale målte indhold af radon i den danske undergrund, samt den nationale radonundersøgelse offentliggjort i 2001 (radonkort) af Statens Institut for Strålebeskyttelse, Risø DTU og De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark, tilbyder LIP Bygningsartikler nu 3 forskellige radonsikringsløsninger som alle udmærker sig ved at være særdeles radontætte.